Jeg er helt væk

Ja, som overskriften siger, så er jeg helt væk. Altså ikke sådan væk-væk, men mere mentalt. Jeg kan simpelthen ikke lige finde ud af hvad det egentlig er jeg går rundt og laver. En af grundende er nok den af jeg ikke rigtig har indset at jeg skal videre i livet og om 4 dage på gymnasiet. Jeg har endnu ikke indset at jeg ikke går på efterskole længere, og savnet derfra er stort. Virkelig stort! Jeg sad tidligere på dagen og tjekkede Facebook (okay, det er lyv - det gør jeg konstant), og der opdagede jeg at de første billeder fra det nye elevhold på Rejsby Europæiske Efterskole var kommet ind. Det er virkelig surrealistisk at sidde og se på andre som går rundt og betræder "vores" jord. For som vores forstander sagde sidste dag, så er noget som vi kalder for vores snart noget som andre føler ejerskab for. Jeg så også at det jeg værelse jeg boede i er blevet beboet, og det rørte. For det har været mit hjem i et helt år. Det er virkelig underligt at man har den der ejerfornemmelse. Nå, men da jeg så kiggede videre i billederne, så kiggede jeg også billederne fra dimissionen. Virkelig sørgelige billeder. Men jeg er virkelig glad og taknemmelig for at det som det ene år på efterskolen har givet mig, og det er noget som for evigt og altid vil være i den dybeste afkrog af mit hjerte. Men jeg må nok indse at det nu er blevet min tur til at komme på gymnasiet, og også andres tur til at opleve al den glæde som jeg har oplevet.

Jeg håber inderligt at de af jer derude som går i 7-8-9 klasse tager den beslutning i jeres liv som måske indtil videre har været den største, og det skal være at tage et, eller to, år på efterskole. Det lyder så voksent når jeg skriver det, men jeg sidder med følelserne ude på tøjet når jeg skal af med det her.

Gør det ikke for andres skyld, gør det for jeres egen.

TIME OF MY LIFE

*Billedet er fra det som engang var MIT værelse. Rejsby, for evigt i mit hjerte. V62.

/Emil