Er i der?

Hej igen!
Nu er der gået et par dage, hvor at der egentlig ikke rigtig er sket noget på bloggen. Meget simple årsager - jeg ved ikke hvad jeg skulle skrive om. Som jeg skrev i et indlæg for lidt over en måned siden, så er jeg trådt ind i eksamensperioden, og der sker ærlig talt intet at fortælle om i mit liv. Altså, med mindre i vil have et indlæg hver dag, hvor at jeg fortæller hvad jeg har fået at spise... Hah, men det får i altså ikke! (Ps. Orientalsk kylling og ris). Men jeg kan da i det mindste prøve at fortælle hvad det er, som jeg går rundt og laver for tiden! Lidt må der jo være! ;-)
Tjoeh, jeg går rundt og læser op til eksamener! Det er sådan, at når man går på efterskole, så er der ingen læseferie, så det er ikke noget med at man bare har fri. Næh, der er skam 2 daglige timer og en eller anden random aktivitet som man kan vælge sig på. Det er faktisk det. Men jeg har i fremtiden 2 indlæg gemte i baghånden, som jeg dog alligevel ikke er helt sikker på at jeg har lyst til at offentliggøre. :-)


Som overskriften siger, så spørger jeg oftere og oftere mig selv, "Er i der?". Jeg føler ikke rigtig at der kommer respons mere, og det er virkelig noget som skuffer mig, og som så heller ikke giver den samme gejst for blogging. Blohttp://emil-braasch.blogspot.dk/gging er min hobby, og jeg gør det fordi jeg synes det er sjovt. Men det er bare den smule sjovere, når man føler at der er nogen som følger med i det, eller af og til lige smider en kommentar. "Hey, super godt skrevet, men synes du ikke at....?" Altså noget som kunne få mig til at svare, eller komme i kontakt med jer læsere derude. Jeg bryder mig ikke vildt om det der, "Hey, fed blog - tjek min blog ud. www.nej-jeg-vil-ikke-se-din-blog.blogspot.nej" Har selv gjort det før i tiden, men kan godt se nu, at det er langt federe at have få følgere som virkelig følger med i det som man går og laver, end 50 som aldrig tjekker. Nu valgte jeg lige tallet 50, eftersom at det er det antal følgere på Google Friend Connect som jeg har, men det betyder altså ikke at jeg ved at i ikke følger med, for oplever da nogle få gange at en af jer skriver, og det varmer! Det varmer virkelig meget, for det er på en måde den belønning som jeg får som blogger. Ros, kritik, diskussioner eller bare en venlig samtale men en læser. Det er dejligt!

Faktisk, så har jeg på det sidste også overvejet om jeg skulle oprette en Facebook-side til bloggen. Men på den ene side vil det også bare virkelig underligt at folk overalt på Facebook kigger med i alt, og måske er jeg også lidt bange for den hate jeg vil få. Virkelig skidt. Men udover det, så tror jeg også at det kunne være en ting som ville være med til at kick-starte bloggen lidt. Måske, måske ikke!

Så håber virkelig at i vil forstå alt det som jeg lige har skrevet, og undskyld for alt det pladder som lige er blevet lukket ud her!
Hvis i kommer på nogle ting som der kunne skrives i et indlæg, eller bare kommer med en eller anden sjov tanke, som i godt kunne tænke jer at høre en andens mening om, så tager jeg i mod det med kyshånd!

/Emil